Det at indrette sit hjem handler, ligesom modetøj, i høj grad om at udtrykke sig selv. Derfor er det også ærgerligt, at mange holder sig til boligmagasinerne og den seneste tilbudsavis fra møbelforretningen som var det et sæt regelbøger. Med den tilgang får man nemlig kun påfaldende ens boliger med intetsigende indretning. Vil du gerne gøre op med den tendens, kunne du jo for eksempel begynde på noget gør-det-selv-indretning. Det betyder kort og godt, at du selv får lov til at lave lige præcis de møbler og den type indretning, du gerne vil have.

Laver man et møbel fra bunden af, er man nemlig sikker på, at det er lige det møbel, man gerne vil have. Selvom man altså ikke har været møbelsnedker i 25 år, kan man sagtens lave et pænt og personligt møbel. De enkelte steder, hvor et hjemmelavet møbel kommer til kort, er bare muligheder for at udstråle personlighed i boligindretningen.

Brug det rette udstyr

Alligevel bør man selvfølgelig tage processen seriøst og stræbe efter det bedst mulige produkt ved for eksempel at benytte det rette udstyr. Du vil for eksempel hurtigt opdage, at den såkaldte lamelfræser bliver din bedste ven. En lamelfræser er et relativt småt og simpelt stykke værktøj, der virker ideelt til at lave præcise samlinger. Derfor passer en lamelfræser så godt ind, når du skal lave møbler såsom kommoder og skabe. Sørg derfor også gerne for at indkøbe en ordentlig lamelfræser, før du går i gang med projektet.

Derudover er der dog også en masse andre små ting, det kan være relevant at indkøbe til projektet, alt efter hvilken type hjemmelavet møbel, du gerne vil personliggøre hjemmet med. Det kunne for eksempel være et sæt skuffeskinner, hvis du gerne vil have skuffer i dit nye møbel. Find selv på flere. Det er nemlig nærmest kun fantasien, der sætter grænser for gør-det-selv-indretning.